Jystrup

Hele 56 pct. af Jystrup har posthus i haven

I Jystrup er de så glade for at få deres pakker i skuret, at byen er nr. 7 på listen over danske byer med størst andel tilmeldt pakkeordningen. Hele 56 pct. af Jystrups husstande bruger nemlig haven som posthus.

Stadig flere danskere vælger at udskifte turen til posthuset med et smut i skuret, når pakkerne fra den stigende e-handel skal hentes.

Netop nu runder PostNord 500.000 tilmeldinger til den populære pakkeordning Modtagerflex. Ved at tilmelde
sig ordningen kan man få sine pakker leveret et aftalt sted på adressen, selvom man ikke er hjemme.

– Modtagerflex er et hit i hele landet, og i enkelte byer ser vi, at tæt på 3 ud af 4 husstande er tilmeldt pakkeordningen. Det er en kæmpe succes, fordi den rammer lige ned i behovet for både at kunne få pakken helt hjem, men samtidig få den leveret uden at man behøver sidde og vente på sit pakkebud, siger Jørgen Fischer,
e-handelsrådgiver i PostNord.

Når man tilmelder sig Modtagerflex, bliver pakken afleveret det aftalte sted hver gang, man bestiller en pakke til hjemmelevering med PostNord. Der er rig mulighed for at finde det perfekte sted til pakken – det kan fx være i skuret eller på terrassen.

Når pakken stilles, får modtager straks besked om, at pakken er afleveret. PostNord har tilbudt danskerne Modtagerflex siden 2009, og i dag er det ca. 19 pct. af landets ca. 2,7 mio. husstande, som er tilmeldt.

Top-10 over danske byer med flest Modtagerflex-tilmeldinger:
1. 4000 Roskilde – 6.317 tilmeldte husstande
2. 8600 Silkeborg – 6.252
3. 7500 Holstebro – 5687
4. 9800 Hjørring – 5.332
5. 4700 Næstved – 4.568
6. 8700 Horsens – 4.425
7. 8800 Viborg – 4.351
8. 7400 Herning – 4.330
9. 7000 Fredericia – 4.253
10. 7700 Thisted – 3.927

Top-10 over danske byer med størst andel tilmeldte til Modtagerflex:
1. 6320 Egernsund – 74 pct. af byens husstande tilmeldt
2. 9940 Læsø – 73 pct.
3. 6300 Gråsten – 66 pct.
4. 5390 Martofte – 59 pct.
5. 8830 Tjele – 57 pct.
6. 5380 Dalby – 57 pct.
7. 4174 Jystrup – 56 pct.
8. 8350 Hundslund – 54 pct.
9. 4190 Munke Bjergby – 54 pct.
10. 9632 Møldrup – 53 pct.

Kommentarer