Ringsted by

Årets første svømmemesterskab fandt sted i weekenden

Ringsted svømmeklub havde i weekenden følgende svømmere: Sophie Grandjean, Emmeline S Bertelsen, Emilie Hostrup Sahlberg, Malene Reynolds, Wilma Anker, Emre Kilic, Tobias Mølbak, Joakim Grøn-Henriksen og Alexander Søgaard med til de østdanske mesterskaber for juniorer og seniorer på kortbane. Stævnet blev afviklet i Gladsaxe over 5 stævneafsnit startende fredag eftermiddag og herefter 2 afsnit lørdag og 2 afsnit søndag. Der blev svømmet både indledende heat og finaler for de hurtigste.

Første svømmer i vandet fredag var Emmeline på 50 m fri, hvor det blev til en tid lige over pr. Næste var Tobias på samme stilart, hvor det blev til en forbedring af hans hurtigste tid. Herefter blev det Joakim og Alexander på 50 m bryst, hvor Joakim svømmede lige op til pr og Alexander en anelse over. Sophie og Emilie skulle ud på den længere distance på 400 m fri og begge satte nye pr. Joakim var ude på samme distance og satte ny pr med over 5 sekunder. Tobias var ude på 50 m ryg, hvor det blev til en tid lige over pr. Malene prøvede kræfter med 50 m fly og var lidt over pr.

Malene var første svømmer i vandet lørdag formiddag på 400 m medley og svømmede lige op til sin hurtigste tid. Emilie var ude på 200 m fri og var en snert over sin bedste tid. Emmeline svømmede sin næst hurtigste tid nogensinde på 100 m ryg. Emre satte ny pr på 200 m fly. Malene satte ny pr. på 200 m fly med mere end 2 sekunder og Wilma svømmede sig i b-finalen på samme disciplin, hvor hun i finalen forbedrede sin tid med 1,6 sekund og blev nr. 7. Joakim havde fart på i 100 m bryst, hvor han satte pr med mere end 3 sekunder og klarede sin første  kravtid til årets danske mesterskaber på langbane til foråret. Alexander svømmede en smule over pr. på samme disciplin. Kort tid efter dette løb skulle Joakim atter i vandet og satte ny pr på 200 m medley. Emilie skulle så ud på det lange løb på 800 m fri og satte stor ny pr med en forbedring på mere end 14 sekunder.

Joakim var første svømmer i vandet søndag formiddag og han havde stadig kræfterne i behold på 400 m medley, hvor det blev til ny pr med mere end 5 sekunder. Emilie og Wilma havde en dyst mod hinanden på 100 m fri, hvor det for begge blev til tider lige over pr. Emre kom for første gang under minuttet på 100 m fri og dermed ny pr. Emmeline havde et godkendt løb på 200 ryg lige omkring sin pr. Malene, Emilie og Wilma skulle ud på 100 m fly, hvor Malene var først i vandet og svømmede en flot ny pr, men desværre havde hun været en lille smule for hurtigt ude af startblokken og blev desværre disket. Emilie og Wilma var igen i samme heat og havde en god dyst med super gode tider. Emre svømmede også en godkendt 100 m fly. Alexander og Joakim forsøgte sig på 200 m bryst, hvor Alexander ikke rigtig ramte dagen, men der var til gengæld fart på Joakim, der satte ny pr. med en forbedring på mere end 4 sekunder. Sidste Ringsted svømmer i vandet til dette stævne var Sophie på 1500 m fri, hvor hun kæmpede hårdt og det blev til ny pr.

Cheftræner Claus Hjorth udtalte: Svømmerne har ligget i hård og tung træning det sidste stykke tid og på baggrund af dette, så er han tilfreds med tider og resultaterne og ser frem til de danske mesterskaber på kortbane om ca. 4 uger, hvor han forventer endnu bedre tider.

Kommentarer